Materialekendskab og værktøjslære

 

Programmet i dag:

 

1. Oplæg
2. Forskellige stationer
3. Udarbejde et simpelt produkt

 

Stationerne

1. Søjleboremaskinen - hvad kan vi med den?
2. Båndsaven - hvordan håndterer jeg brædder til eleverne?
3. Drejebænken - hvad kan jeg/eleverne bruge den til?
4. Efterbehandling

 

 



 

SIKKERHED

 

 

1. Kig altid efter i "når klokken ringer" - hvad må elever arbejde med.
2. Brug hovedet og tænk dig om - er du i tvivl, er du ikke i tvivl
3. ALDRIG handsker ved roterende værktøjer
4. Tænk over langt hår, halstørklæde og flagrende gevandter.

 

TEKNIKKER

 

 

Ved de forskellige maskiner er der forskellige teknikker. Dog er der nogle fællesnævnere.

 

1. Værktøjet er dum som en dør - der er dig der bestemmer.
2. Værktøjet er for det meste stærkere end dig - vil du "bokse" med det, er det højest sandsynligt dig der taber
3. Brug fast men kærlig hånd - de går sjældendt i stykker, hvis de behandles med respekt.

 

 

VALG AF MATERIALER

Der findes utroligt mange forskellige træsorter - uhyggeligt mange. Vi kigger på nogle forskelle og snakker om dem.



 

1. Nåletræ
2. Løvtræ

Derfor tænk over følgende:

1. Hvad er det du/eleverne vil lave?
2. Hvad er dit budget?

 

 INSPIRATION

 

Når man har fundet ud af, hvad man ønsker at lave, er det vigtigt at finde den rigtige inspiration. Billeder, film, naturen, musik etc. Fælles for dette er, at man oplever en eller anden form for følelese. Den følelese kan man tage med sig, når man står og arbejder med sine emner. Det kan give de mest fantastiske udtryk.

Eksempel - hvis det virker:

 

http://www.youtube.com/watch?v=Xh9amUgJxVk

 

Dette link var inspiration til følgende.

 



 

 

Blid musik, sørgmodigt med plads til småfejl og mod.

 

PLANLÆGNING

Man bør sætte sig ned og lave en plan over, hvad man skal have lavet.

Er der nogle ting der er smartere at lave tidligt i processen? Er der andre ting man kan lave alt for tidligt.

1. Materialer
2. Rækkefølge
3. Opmærkning/opmåling
4. Tiden

 

 

TRE TING TIL SIDST

 

1. Vær ikke bange - men hav respekt
2. Lær lidt om forskellige materialer - det hjælper at vide noget om det når materialer skal vælges.
3. Læg en plan

 

 

PRODUKT

 

Grupperne skal lave en lysestage af en slags i tørt elletræ - vi har arbejdet med det i frisk tilstand.

Alle maskinerne er til rådighed, samt vejledning fra os i gruppen.

 

 

 

UNDERVISNINGSFORLØB

 

Undervisningsforløb – ”Drejning af lysestager i rødel og andre træsorter”

 

 

 

Den didaktiske relationsmodel

Mål:

 Målene kort og godt med udgangspunkt i den stillede opgave.

-          Eleverne for indblik i hvordan en designproces kan sættes i gang og selve designprocessen.

-          Eleverne får indsigt i, hvad de forskellige maskiner bruges til, og hvordan man kan arbejde med træ.

-          Efter endt forløb skal eleverne være i stand til at udarbejde et produkt (en lysestage), hvor der gøres brug af de maskiner, som de har fået oplæring i henholdsvis søjleboremaskine og drejebænk. Eleverne skal derudover beherske forskellige former for efterbehandling af træ.

Den stillede opgave og ”Fælles Mål 2009 – Sløjd”

Design og produkt

-      eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion

-      sætte ord på designprocessen

Håndværksmæssige arbejdsområder

-      formgive og fremstille produkter, fortrinsvis i træ og metal

-      beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold

-      give eksempler på naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets formgivning, fremstilling og anvendelse af håndværksmæssige produkter og udtryk

(http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Sloejd/Slutmaal-for-faget-sloejd/Efter-4-5-6-7-klassetri)

 

Læringsforudsætninger:

Det er ikke givet, at alle elever i en 8. kl. på ansvarlig vis kan arbejde ved drejebænken, derfor vil nogle elever være i gang med andre ting under, mens dele af en klassen arbejder med dette undervisningsforløb. 

Eleverne har i forvejen kendskab til søjleboremaskinen, men ingen kendskab til drejebænken. Eleverne har tidligere arbejdet i træ, men eleverne har inden forløbet meget lidt kendskab til træsorter og deres forskellige anvendelsesmuligheder, og viden om styrker og svagheder i de forskellige sorter.

Eleverne deles i grupper, så der ikke er trængsel ved én "arbejdsstation". Eleverne er aktive deltagere, og der udarbejdes, fra lærerens side, en CL-øvelse, så alle eleverne, der er en del af forløbet, når at afprøve de forskellige maskiner. Da der kun er én lærer og fire "arbejdsstationer", er det en fordel at lade eleverne være medbestemmende i processen (og vurderingen), så alle bliver hørt og får fremlagt deres færdige produkt.

 

Rammefaktorer:

For det første er det vigtigt, at man følger reglerne for hvilke klassetrin, der må arbejde med de forskellige maskiner og værktøj. Det er en god idé at læse "Når klokken ringer", for at vide, hvad eleverne må arbejde med. Se "Når klokken ringer" f.eks. s. 114 – drejebænk. På s. 118 angives klassetrin for brug af givne maskiner. Eksempelvis må drejebænken først bruges fra 8. kl. Derudover bør læreren sætte sig ind i de regler i Arbejdsmiljøloven, som er udviklet af Arbejdstilsynet (http://gl-sloejd-kbh.ucc.dk/sikkerhed/maskin/M401898.htm)

Arbejdsmiljøloven og arbejdstilsynets regler altafgørende for elevernes sikkerhed og vores egen juridiske sikkerhed. Se eksempelvis:

 

Skolen skal ved tilrettelæggelse af arbejdet sikre, at den enkelte elev er under tilsyn, bliver grundigt instrueret i maskinens funktion og betjening og er gjort bekendt med risikoen ved maskinen. Det vil normalt ikke være forsvarligt, at læreren forlader lokalet under den praktiske øvelse.

(http://gl-sloejd-kbh.ucc.dk/sikkerhed/maskin/M401898.htm#Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet)

For det andet skal man som lærer have kendskab til sine elevers kompetencer indenfor sløjd og andre håndværksmæssige fag. Eksempelvis må det her som nævnt noteres, at det kun er under særlige omstændigheder, at elever må arbejde med drejebænken.

 

Læreprocessen:

Opgaven, der går på at udarbejde lysestager, appellerer til elevernes æstetiske sans. Selvom opgaven er overvejende bundet, i og med eleverne skal fremstille en lysestage i materialet træ og ved hjælp af drejeteknikken, så har eleverne stadig mulighed for at arbejde med design og valg af sorter(dog indenfor en økonomisk overskuelig ramme). Det er en designproces, hvor de gennem tre faser udarbejder et produkt i form af en lysestage. De tre faser (KIE-modellen) indeholder en idéfase, en kategoriseringsfase og en praksisfase. (http://bk-artikler.ucc.dk/enkelt_artikel.aspx) Opgaven appellerer ligeledes til at fange, de elever der motiveres, når de har mulighed for at udvise perfektion og håndelag indenfor et givent håndværk. Denne opgave giver nemlig mulighed for et meget detaljeorienteret arbejde med materialet.

Trælysestager må siges også at henvende sig til den designorienterede elev, da disse netop oplever en renæssance og ses i utallige designs rundtomkring i bolighusene og hjemmene. Men også materialet henvender sig til en helt anden gruppe, der er mere kvalitets og materiale orienteret. Derfor er det ikke svært at finde billeder til inspiration eller i stedet lave en designproces, der netop tager udgangspunkt i en inspiration, der er givet af underviseren. Det kunne være en periode, et stykke musik eller arkitektur, for ”alle” elever ved på forhånd, hvad en drejet trælysestage er.

Således mener vi at dette undervisningsforløb tager hensyn til de tre motiverende faktorer i undervisningen – medbestemmelse, oplevelsesorientering og sammenhæng mellem teori og praksis.          

 

Indhold:

Undervisningsplan

1.  lektion af 1,5 time –

- 0,5 time: På klassen Instruktion i drejebænk. Kort repetition af søjleboremaskinen.

- 1 time: CL-struktur 4 øvelser som de skifter mellem 20. min . - De når 3 øvelser på en lektion.

Øvelse 1: sættes i gang med at dreje. Øvelse 2: Eleverne går efterfølgende i gang med en designproces. Inspiration finder de i musikken – Bon Iver Perth. Idegenererende skitsering – tegneøvelse. Eleverne får beskeden tegn i første runde a 2 min. stort, rigtigt stort. Tegningen byttes med sidemanden eleverne har nu tre min. til at tegne på sidemandens tegning. Herefter laver eleverne skitseringer af et evt. endeligt design. Øvelse 3. Læsning med medfølgende opgaver omkring efterbehandling af træ. Øvelse 4. arbejder med gamle projekter.

 

2.  lektion – Fungere som sidste time med 1 ekstra øvelse – Øvelse 5. drejning af eget produkt.

 

3. lektion – færdiggørelse af produkt og efterbearbejdning af træet. Samt hurtige fremlæggelser af produkt med overvejelser ift. designproces og arbejdsproces.

 

Vurdering/evaluering:

Eftersom opgaven er procesorienteret og åben, så er det en fordel at lade eleverne vurdere hinandens færdige produkt, eventuelt i grupper - efter endt forløb. Eleverne stiller spørgsmål til hinanden om selve processen og om, hvordan træet er blevet efterbehandlet.

 

INSTRUKTIONSVIDEO

 

http://www.youtube.com/watch?v=erwdXZMYvic&feature=youtu.be